Nordjysk firma går i front for at forbedre sikkerheden for søfarende over hele verden

Danske CRALOG er foreløbig som de eneste i verden i dag blevet tredjepartscertificeret af Bureau Veritas i henhold til nye, anerkendte internationale standarder for certificering af personel, der udfører inspektion af livreddende udstyr på fartøjer over hele verden.Når det kommer til sikkerhed om bord, bør de lovpligtige inspektioner ikke kun være et spørgsmål om tillid. Derfor hilses en ny, anerkendt international standard velkommen af nogle af de større aktører i den maritime branche.- En professionel tilgang til træning, strengt definerede standardiserede procedurer og grundig evaluering af teknikerens viden vil i sidste ende føre til en øget grad af sikkerhed for vores kunder – de søfarende, siger Ivo Vatavuk, teknisk direktør hos Antipiros, en kroatisk autoriseret tjenesteudbyder indenfor service og inspektion af livreddende udstyr og sikkerhedsudstyr til søs.

De nye, anerkendte internationale ISO-standarder er en garanti for, at de mennesker, der arbejder med inspektioner af livreddende udstyr, gør deres arbejde godt nok.

Dansk Standard og ISO har udviklet den nye ISO PAS 23678-standard på baggrund af, at den internationale søfartsorganisation IMO indførte krav om certificering af personel med virkning fra januar 2020.

Indtil videre er der kun én uafhængig tjenesteudbyder med personale, der opererer over hele verden, der er blevet tredjepartscertificeret af Bureau Veritas i henhold til de nye standarder. Det er det danske firma CRALOG, der har base i Frederikshavn, hvorfra det uddanner autoriseret personel fra hele verden i inspektion af alle forskellige mærker og typer livredningsudstyr på fartøjer.

I dag er der flere end 360 autoriserede medarbejdere i over 70 havne i 36 lande, der er uddannet og certificeret af CRALOG, og dermed kan tilbyde autoriserede inspektioner.

Sikkerhed og gennemsigtighed

Hos rederiet Spliethoff i Amsterdam ser Fleet Statutory Certification Manager Joann Persaud også de klare fordele ved ISO PAS 23678-standarderne.

– Fra en reders synspunkt skaber certificering sikkerhed og gennemsigtighed. Det gør mit job noget lettere i den forstand, at jeg har tredjepartsbevis for, at det certificerede personale er certificeret efter standarden. Jeg behøver ikke selv at bruge tid på at undersøge, om de er det, siger Joann Persaud. Hun er ansvarlig for de lovpligtige inspektioner på 67 af skibene i Spliethoff Group-flåden, som i alt består af mere end 100 skibe.

I mange år har Joann brugt autoriserede serviceudbydere over hele kloden, hvis certificerede personale er uddannet og certificeret af det danske firma CRALOG.

– Vi bruger 35 forskellige medarbejdere, alle certificeret af CRALOG, der inspicerer vores skibe i flere lande. Igennem årene har jeg ofte oplevet misforståelser i den forstand, at nogle lokale klassifikationsselskabers inspektører har troet, at det personale, vi brugte, ikke var certificeret efter en anerkendt standard. ISO PAS 23678-certificeringen gør det lettere for mig at undgå den slags misforståelser. Det gør det også nemmere at besvare spørgsmål fra de lokale myndigheder. Der er en QR-kode på teknikercertifikatet, der gør det muligt at henvise spørgsmål direkte til CRALOG’s software. Dette system er ekstremt brugervenligt og tidsbesparende, forklarer Joann Persaud.

Klare rammer for uddannelse

– Hensigten med de nye ISO-standarder er at skabe ensartede og klare rammer for uddannelsen af det personel, der er ansat af uafhængige autoriserede tjenesteudbydere eller producenter, siger Ian Fleming McCurdie, administrerende direktør hos CRALOG.

Ikke alene har CRALOG været de første på verdensplan, der certificerer personel i overensstemmelse med de nye anerkendte ISO PAS 23678-standarder. CRALOG er også den første virksomhed, der er certificeret af en tredjepart, Bureau Veritas, i henhold til denne standard. Tilsammen er de to certificeringer kundernes bevis for, at når CRALOG uddanner personel i tæt samarbejde med det maritime uddannelsescenter MARTEC i Frederikshavn, er personalet korrekt uddannet i henhold til de internationale standarder.

Viden samlet ét sted

– CRALOG har etableret en bemærkelsesværdig organisation. I spidsen for deres uddannelsesforløb står fagfolk, der har indgående viden og langsigtet ekspertise inden for inspektioner af redningsbåde. Deres træningscenter er yderst veludstyret med en enorm mængde udstyr fra forskellige producenter, og deres placering på havnen med alle dens faciliteter sikrer, at man under uddannelsen kan interagere med det virkelige liv og træne med alle typer af livreddende udstyr, siger Ivo Vatavuk, Antipiros.

Han understreger også en anden fordel ved CRALOG Academy. En fordel, som de enkelte producenter af livreddende udstyr i sagens natur ikke kan matche.

– Det er så meget bedre at have masser af forskelligt udstyr af alle mærker og typer på ét sted, så teknikerne kan blive fortrolige med det, sammenligne det og lære om det på stedet, i stedet for at have et antal træningskurser spredt flere steder over hele verden og med flere års mellemrum, siger Ivo Vatavuk.

OM CRALOG

  • CRALOG er et internationalt certificeret uafhængigt uddannelsesakademi, der er autoriseret til inspektion af livreddende udstyr af alle mærker og typer.
  • Med et fintmasket net af 360 højt kvalificerede og erfarne certificerede medarbejdere i over 70 havne i 36 lande tilbyder CRALOG en autoriseret tjenesteudbyder når som helst og hvor som helst.
  • CRALOG er godkendt af flagstaterne Bahamas, Belgien, Danmark, Liberia og Panama og er autoriseret serviceudbyder med godkendelse af bl.a. ABS, BV, CNK, DNVGL, KR, LR og RINA i henhold til de seneste Unified Requirements fra IACS.
  • CRALOG er den første uafhængige autoriserede tjenesteudbyder i verden, der certificerer personel efter de nye ISO PAS 23678-standarder.
  • CRALOG er den første uafhængige autoriserede tjenesteudbyder i verden, der har fået sit eget Training Academy tredjepartscertificeret af Bureau Veritas i henhold til kravene i ISO PAS 23678-standarden.

Maritime Network Frederikshavn


Webbureau ITTP