MARTEC - Ny uddannelse i Frederikshavn sætter spot på energi og miljøbesparelser
Ny grøn uddannelse starter op til september i Frederikshavn for dem, som gerne vil arbejde med energi, miljø og teknologi i fremtidens energilandskab.Solen skinner på solcelleanlæggene, som efterhånden konkurrerer med trampolinerne om at præge de danske villa-kvarterer. Den grønne omstilling er i fuld gang – og branchen får i fremtiden brug for arbejdskraft med kompetencer indenfor energiteknologi og energibesparelse. Den udvikling får nu et positivt pust i ryggen i form af uddannelsen til Energiteknolog, som for første gang kan tages nord for fjorden i Frederikshavn.