Tæt samarbejde om etablering af nyt kursus på MARTEC – udviklet i samarbejde med kunderne

DSC6929 e1576671380268

Som et led i at hæve sikkerhedsniveauet for medarbejdere i virksomheder der arbejder til søs eller på værfter i den maritime industri, har MARTECs kursusafdeling i Frederikshavn, koordineret af MARCOD og med støtte fra blandt andet Det Maritime Netværk Frederikshavn, FORCE Technology, Wärtsilä og MAN Energy Solutions udviklet et helt nyt kursus.

MARTEC Training Center, som holder til på Kragholmen i Frederikshavn, har altid været garant for, et bredt udvalg af kurser til forskellige specialer, ikke mindst rettet mod den maritime sektor. Kurserne er i flere tilfælde blevet udviklet, efter specifikke ønsker fra virksomhederne. Dette helt nye kursus ”Safety Training & Awareness – Working onboard Vessels & on Ship Yards”, er ingen undtagelse.

”Vi er gået med ind i udviklingen af dette kursus, for at være med til at udvikle et koncept hvor virksomheder mødes, og deler erfaringer om sikkerhed. Vi har behov for at sætte sikkerheden i højsædet, både inden for virksomheden og virksomhederne imellem. Ved at have flere sikkerhedskulturer repræsenteret på det samme kursus, skaber det et meget godt afsæt for diskussioner og deling af Best Practice,” udtaler Afdelingschef Kristian Bertelsen hos Force Technology.

Kurset er relevant, da maritime serviceteknikkere ofte står alene, på opgaver som kræver en kompetent vurdering af de risici, de møder på skiftende og ofte mobile arbejdssteder. Her er det vigtigt at have indsigt i egne styrker og svagheder i tilgangen til sikkerhed, for at kunne agere i et lokalt miljø med skiftende forståelse af behovet for sikkerhed.

Viden om sikkerhedsrisici ved f.eks. at arbejde i lukkede rum, i højden eller med kran, kemikalier og opløsningsmidler, er i fokus. Men også når der skal tages højde for lokale kompetencer af svingende kvalitet, sikkerhedsprofiler og kommunikation er ekstra sikkerhedsfokus nødvendig. Endelig vil det også omhandle identificering af ikke-vedligeholdt sikkerhedsudstyr, fejlagtig brug, mangelfuldt samt tvivlsom kvalitet af eller helt manglende sikkerhedsudstyr, osv.

Kurset er en oplagt mulighed, for at øge sikkerheden for vores Service Engineers, når de er uden for virksomhedens område. Vi ser det også som en fordel, at vores personale bliver trænet sammen med ansatte fra andre firmaer. Da de derved kan dele erfaringer og problemstillinger fra forskellige områder i vores branche,” fortæller Morten M. Nielsen Manager Field Service Coordination hos Wärtsilä.

Formål
Formålet ved at udbyde et kursus som dette er ifølge MARTEC, at skabe en større indsigt i og forståelse for et bredt spekter af de risikoelementer deltagerne møder i deres dagligdag i felten. En dagligdag som potentielt byder på mange forskellige og skiftende maritime arbejdssteder, som udfordre den enkeltes kendskab til at samarbejde med kollegaer med forskellige sikkerhedsprofiler.

”Vi har designet dette kursus med et dedikeret fokus på de sikkerhedselementer serviceteknikere, værftsarbejdere og andre med tilsvarende arbejdsopgaver møder, når de arbejder og/eller rejser over hele verden for at installere, servicere, reparere og vedligeholde på skibe, værfter, offshore platforme og vindmølleinstallationer,” forklarer Jens Wiis Rulle, Salgs- & Forretningsudvikler hos MARTEC.

Målet med kurset er også, at skabe en bedre forståelse for, samt at øge den enkeltes fokus på, og engagement i, deres egen og kollegers sikkerhed. Dette opnås ved at skabe en god sikkerhedskultur, samt evnen for at kunne vurdere sikkerhedsrisici bedre. Kurset er desuden opbygget således, at det er muligt for relevante virksomheder med få ansatte medarbejdere at kunne deltage med et lille antal personer.

”En fordel for os som virksomhed er, at vi ikke skal stille med mange folk for at få et kursus op og stå, da idéen er at deltage sammen med andre virksomheder. Tanken er, at man som udgangspunkt kan deltage med 1-5 personer pr. kursus. Forståelse for sikkerhedskulturen ved andre firmaer bliver bedre, og man tager noget med sig hjem, som vil højne sikkerhedskulturen generelt.” fortæller afdelingschef Kristian Bertelsen hos Force Technology

Kurset er i 2020 foreløbig sat til at køre d. 20.21. januar, d. 9.-10. marts og d. 4.-5. maj.

Fakta
MARTEC er et maritimt og polyteknisk uddannelsescenter som udbyder alle de maritime uddannelser i Danmark. Uddannelserne spænder fra grunduddannelser til videregående polytekniske og nautiske uddannelser. Institutionen udbyder den grundlæggende maritime uddannelse som skibsassistent, maritim student (HF-søfart), skibsmaskinist, maskinmester, sætte-, kyst- eller fiskerskipper og skibsføreruddannelserne. MARTEC administrerer Skoleskibet DANMARK og driver tillige en omfattende kursusvirksomhed med fokus på certifikatgivende kurser inden for det maritime, offshore og vindenergiområdet.

Mere information på www.martec.dk

Kontaktpersoner
Direktør Pia Ankerstjerne; tlf.: 9620 8888; e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Salgs- & Forretningsudvikler Jens Wiis Rulle; tlf.: 2558 1900; e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Kommunikations- og marketingmedarbejder René Kæseler; tlf.: 3012 3358; e-mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Kilde: martec.dk