Handelsbetingelser

Betingelser for medlemskab af Maritime Network Frederikshavn

23.01.2024

Når du melder dig ind i Maritime Network Frederikshavn, skal du være opmærksom på, at du samtidig accepterer nedenstående.

For at styrke driften og udviklingen af netværket har Maritime Network Frederikshavn indgået en samarbejdsaftale med Erhvervshus Nord om sekretariatsdrift. For at sikre en bedre udnyttelse af netværkets ressourcer, så færre ressourcer går til drift og flere ressourcer kan kanaliseres over til spændende aktiviteter for medlemmerne betales der kun kostpris for denne sekretariatsdrift. Som modydelse herfor skal alle Maritime Network Frederikshavns medlemmer også være medlem af enten Skagen, Frederikshavn eller Sæby Erhvervsforening. Sammen spiller vi hinanden endnu bedre. Det betyder, at du naturligvis også frit kan benytte Erhvervshus Nords øvrige medlemstilbud.

Hvis du ikke allerede er medlem af én af de tre erhvervsforeninger, kan du melde dig ind her: https://www.erhvervshusnord.dk/medlemmer/bliv-medlem

BILLEDER/VIDEO TAGET I FORBINDELSE MED ARRANGEMENTER

Deltager du i netværksmøder, workshops, konferencer, studieture, events eller andre arrangementer arrangeret af Maritime Network Frederikshavn, Erhvervshus Nord eller et af de andre nordjyske maritime netværk, skal du være opmærksom på, at du samtidig giver tilladelse til, at der bliver taget situationsbilleder/video til brug for branding og markedsføring primært på hjemmesider, i pressemeddelelser og på sociale medier. De kan også finde anvendelse i trykt materiale eksempelvis i brochurer for Maritime Network Frederikshavn. Samtykket kan til enhver tid tilbagekaldes. Tilbagekaldelsen foretages via den e-mailbekræftelse, du modtager efter tilmeldingen til det konkrete arrangement.

PERSONOPLYSNINGER

Det er Erhvervshus Nord, der som sekretariat på vegne af Maritime Network Frederikshavn opbevarer og behandler de personoplysninger, du afgiver i indmeldelsesformularen og i din øvrige kontakt med Maritime Network Frederikshavn/Erhvervshus Nord. Ved at angive kontaktoplysninger på indmeldelsesformularen gives der samtidig samtykke til, at disse kontaktoplysninger automatisk kommer på Maritime Network Frederikshavns mailingliste, som anvendes til at sende direct mails ud til medlemmerne for at orientere om netværkets aktiviteter. Samtykket kan til enhver tid tilbagekaldes. Det skal ske skriftligt til Charlotte Grøndahl på mail: chgr@erhvervshusnord.dk.

Læs i øvrigt mere om Erhvervshus Nord persondatapolitik her: https://www.erhvervshusnord.dk/medlemmer/datapolitik

Maritime Network Frederikshavn


Webbureau ITTP