Rekordmange elever klar til Maritime Career Day – i år med ministerbesøg

Over 500 elever fra 9. og 10. klasse i Frederikshavn og omegn er torsdag den 18. september klar til at udforske fremtidens karrieremuligheder i Det Blå Danmark. Der er ved årets Maritime Career Day endnu flere tilmeldte end sidste år – et tydeligt bevis på, at interessen for den maritime verden vokser.

Maritime Career Day er dagen, hvor de unge lægger bøgerne til side og i stedet får en hel dag fyldt med virksomhedsbesøg, rollemodeller og konkrete uddannelsesmuligheder. Målet er at inspirere næste generation til at gribe de mange muligheder, som den maritime industri i Nordjylland rummer.

Beskæftigelsesministeren kigger forbi

Dagen har efterhånden fået så stor betydning, at beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen i år har valgt at deltage. Hun besøger KS Maskinteknik A/S sammen med elever fra Frydenstrandskolen for selv at opleve, hvordan mødet mellem unge og virksomheder kan føre til konkrete lærepladser og karriereveje.

For nogle unge kan Maritime Career Day ændre kursen markant. Det oplevede Mathias, der i dag er industriteknikerlærling hos KS Maskinteknik A/S:

“Jeg var med ved Maritime Career Day sidste år uden at vide helt præcis, hvilken retning jeg ville gå. På dagen fik jeg mulighed for at tale direkte med virksomhederne og stille alle de spørgsmål, jeg havde. Det åbnede mine øjne for, hvor mange muligheder der er i den maritime industri, og i dag er jeg i lære hos KS Maskinteknik. For mig gjorde Maritime Career Day en stor forskel,” fortæller Mathias, der også skal mødes med ministeren på sin læreplads.

Også virksomhederne mærker værdien af dagen, siger Morten Vagn Pedersen, Head of Service Center Denmark hos Everllence og bestyrelsesformand for Maritime Network Frederikshavn:

“Maritime Career Day er en unik mulighed for de unge til at opdage, hvor mange spændende veje den maritime verden rummer. Her får de indblik i alt fra tekniske uddannelser til internationale karrieremuligheder. Samtidig får de chancen for at møde de mennesker, som allerede arbejder i industrien. Vi bakker op om dagen, fordi vi som industri ved, hvor vigtigt det er at inspirere næste generation og vise dem, at de kan blive en del af en stærk dansk erhvervstradition. Når unge og virksomheder mødes ansigt til ansigt, opstår der nye forbindelser, som kan forme både fremtidens karrierer og industriens udvikling. Det er netop det, der gør dagen så værdifuld for os alle,” siger Morten Vagn Pedersen.

Nyt tiltag

Som Mathias også giver udtryk for, kan uddannelsesvalg for mange unge være en svær størrelse. Som noget nyt sætter en af aktiviteterne ved Maritime Career Day derfor ind netop her, hvor temaet bliver vejen til valg af uddannelse. Ved en øvelse med selvrefleksion, der faciliteres af organisationen Engineer The Future og Fjord Line A/S, kommer den enkelte elev til at sætte spot på egne interesser og reflektere over, hvad der er vigtigt, og hvad der betyder noget for ham/hende i forbindelse med valg af uddannelse og fremtid.

I løbet af dagen bliver eleverne opdelt i grupper og besøger to forskellige virksomheder. 23 lokale virksomheder deltager – heriblandt Everllence, Stena Line, CRALOG A/S og KS Maskinteknik A/S. Derudover møder eleverne rollemodeller, det vil sige elever, lærlinge og unge medarbejdere, fra Fjord Line A/S, Everllence, Svanehøj og Flådestation Frederikshavn/Søværnet, ligesom uddannelsesinstitutionerne byder på et særligt uddannelsesløb.

Transporten mellem aktiviteterne sker som altid på cykel, og bybilledet i Frederikshavn vil derfor blive præget af over 500 unge på vej rundt til de maritime oplevelser.

Sponsorer og samarbejdspartnere

Maritime Career Day arrangeres af Maritime Network Frederikshavn i tæt samarbejde med en lang række partnere, der enten deltager som virksomheder, arrangerer aktiviteter, er sponsorer eller stiller rollemodeller eller cykelguides til rådighed.

Arbejdsgruppen

Udover Maritime Network Frederikshavns sekretariat består arbejdsgruppen af CRALOG A/S, Dansk Metal Vendsyssel, UE Frederikshavn og Fritidsjobkonsulent, Frederikshavn Kommune, Erhvervsservice Nord, Flådestation Frederikshavn, MARTEC samt Danske Maritime.

Besøgsvirksomheder

  • 1. CRALOG A/S
  • 2. og 3. Everllence (på både Niels Juels Vej og Langerak)
  • 3. Flådestation Frederikshavn
  • 4. North Sea College (Fiskeriskolen) med deres skib Athene
  • 5. HjulmandKaptain
  • 7. Hotel Frederikshavn
  • 8. Hytek A/S
  • 9. KS Maskinteknik A/S
  • 10. Mariendal
  • 11. M.A.R.S. Modern American Recycling Service Europe A/S
  • 12. ME Production
  • 13. Nordjyske Bank
  • 14. Norisol
  • 15. Orskov Yard A/S
  • 16. Quality Hotel The Reef
  • 17. Scanel International A/S
  • 18. SH Group
  • 19. Soft & Teknik
  • 20. Spar Nord
  • 21. Stena Line
  • 22. Studsgaard Sejlmageri
  • 23. VMS Group A/S
  • 24. SVANEHØJ

Uddannelsesinstitutionerne bag uddannelsesløbet

  • EUC Nord
  • Flådestation Frederikshavn
  • Frederikshavn Gymnasium
  • Frederikshavn Handelsskole
  • HTX Frederikshavn
  • MARTEC
  • North Sea College (EUC Nordvest/Fiskeriskolen)

Sponsorer eller bidrager med cykelguides eller rollemodeller

  • ArbejdsmiljøEksperten
  • Danske Maritime
  • Dansk Metal Vendsyssel
  • Den Kommunale Ungeindsats og Jobcentret, Frederikshavn Kommune
  • Engineer the Future
  • Erhvervshus Nord
  • EUC Nord
  • Everllence
  • Fjord Line A/S
  • Flådestation Frederikshavn
  • Frederikshavn Kirke
  • Industriens Uddannelser
  • Musikskolen i Frederikshavn Kommune
  • Palads Teatret
  • Sparekassen Danmark
  • Svanehøj

 

MARTEC vinder Vækst og Vilje Erhvervsprisen 2023

Trods faldende ungdomsårgange formår MARTEC at vækste og tiltrække nye uddannelser og studerende til kommunen. Derfor belønnes skolen med erhvervspris.

FREDERIKSHAVN: Et højt fagligt niveau og attraktive uddannelsesmuligheder er to af de stærkeste kort, som MARTEC har på hånden i kampen om de unges opmærksomhed.

Trumfkortene er så gode, at skolen på 10 år næsten har fordoblet antallet af fuldtidsstuderende, og det er en af grundene til, at MARTEC er udråbt som vinder af Vækst og Vilje Erhvervsprisen, der blev uddelt for 19. gang torsdag morgen i Det Musiske Hus i Frederikshavn.

Prisen blev overrakt af formand for Frederikshavn Erhvervsråd, Karl Erik Slynge, til direktør for MARTEC, Pia Ankerstjerne.

“Relevante uddannelser for unge i vores område er afgørende for udviklingen i hele kommunen. MARTEC formår i en svær tid både at investere i en totalrenovering af skolen og udvidelse af deres faciliteter, samtidigt med, at antallet af fuldtidsstuderende er vokset fra 460 for 10 år siden til 800 i dag. At de også kan tiltrække studerende fra hele landet, gør bare deres resultater endnu mere imponerende, og derfor har MARTEC fortjent at vinde”, siger Karl Erik Slynge.

MARTEC skal fremhæves for at være en uddannelsesinstitution, der er på forkant med udviklingen og formår at skabe de bedste rammer for unge, der vil tage en uddannelse inden for det maritime. MARTEC formår at bidrage positivt til det maritime erhverv i Frederikshavn Kommune gennem de mange unge, de uddanner hvert år. Skolen tiltrækker unge fra hele landet, og på trods af faldende ungdomsårgange opnår MARTEC en flot udvikling i antal studerende og årsværk, det skal hædres, lyder det i begrundelsen fra Frederikshavn Erhvervsråd.

Vinderen af Vækst og Vilje Erhvervsprisen får rosende ord med fra borgmesteren i Frederikshavn Kommune.

“Som kommune kan vi være stolte af, at vi har den eneste uddannelsesinstitution i Danmark, der tilbyder maritime uddannelser til samtlige funktioner ombord på et skib. Og at det nu er lykkedes at starte skibsingeniøruddannelsen op fortjener ros”, lyder det fra borgmester Birgit Stenbak Hansen.

Det er en glad direktør for MARTEC, der nu kan stille statuetten lavet af Christian Svendsen, op på skolen.

“MARTEC er inde i en fantastisk udvikling, og vi er både stolte og taknemmelige for prisen. Vi kan kun lykkes, fordi der er et godt samarbejde mellem os, kommunen og det lokale erhvervsliv. Det, at de har interesse i os, det giver os en masse energi, som vi kan bruge, når vi skal udvikle MARTEC og gå nye veje”, siger en glad Pia Ankerstjerne efter overrækkelsen.

Det er en stor glæde for Maritime Network Frederikshavn at ønske alle ansatte hos vores medlem tillykke med den fornemme pris.

 

Det er 19. gang, at prisen tildeles en virksomhed, virksomhedsleder, forretning, forretningsdrivende, organisation eller enkeltperson, som har ydet en ekstraordinær indsats i forbindelse med erhvervsudvikling her i Frederikshavn Kommune.

Den prisvindende virksomhed eller leder har med gode lederegenskaber, initiativ og faglig dygtighed skabt økonomisk vækst, vækst i kompetenceniveauet og/eller vækst i beskæftigelsen og har derigennem bidraget til en erhvervsøkonomisk drivkraft i Frederikshavn Kommune.

400 elever fyldte gaderne til Maritime Career Day

Den maritime branche havde charmekluden fremme, da 400 elever fik prøvet kræfter med mulighederne for en karriere i de maritime fag.

FREDERIKSHAVN: Det var et imponerende syn, der mødte morgenfriske forbipasserende, da 400 cykler var linet op foran og bagved Frederikshavn Kirke torsdag morgen. For med et kom elever fra 9. og 10. klasses niveau fra hele kommunen ud fra kirken og tog hul på Maritime Career Day. En dag, hvor de skulle stifte bekendtskab med de maritime fag og karrieremuligheder, der findes i branchen.

Eleverne skulle sammen med cykelguides op på jernhestene og køre ud på to virksomhedsbesøg, de skulle deltage i et uddannelsesløb på MARTEC og prøve kræfter med forskellige arbejdsområder i den maritime branche via det virtuelle spil ’Seven Seas’.

– Det har været fantastisk at se så mange skoleelever, lærere og virksomheder engagere sig i Maritime Career Day. Som arrangør var det dejligt at byde de mange elever velkommen og se dem tage af sted på cyklerne. Kort efter fyldte de nærmest gadebilledet i hele byen, lyder det fra en begejstret Christina Ørskov fra Orskov Yard, der er formand for Maritime Network Frederikshavn, som står bag Maritime Career Day.

Til arrangementet er alle 9. og 10. klasses elever på folke-, privat- og efterskoler i Frederikshavn Kommune blevet inviteret. Derudover deltog næsten 70 elever fra den maritime linie på Ranum Efterskole.

– Vi havde 400 pladser til arrangementet og fik 414 tilmeldinger, så vi er taknemmelige for den store opbakning, vi har modtaget fra eleverne, skolerne, lærerne og ikke mindst de mange deltagende virksomheder og uddannelsesinstitutioner. Jeg håber, at dagen har åbnet de unges øjne for de utallige muligheder, der ligger inden for den maritime branche, siger hun.

Dagen blev kendetegnet ved inspirerende præsentationer ude i produktionerne og på kontorerne. Eleverne fik også lov til at deltage i interaktive aktiviteter, som gav de unge et unikt indblik i de forskellige karrieremuligheder, som den maritime branche har at tilbyde.

– Vi håber med Maritime Career Day at kunne de unge en grund til at uddanne sig lokalt og finde arbejde lokalt. Og ikke mindst at give de unge gode grunde til at vende tilbage til kommunen, hvis de har valgt at tage en uddannelse i en af de større uddannelsesbyer.

Men selvom dagen forløb efter planen i tørvejr, er opgaven ikke færdig, for der er mangel på kvalificeret arbejdskraft i en spændende branche, og som fællesskab har virksomhederne i Maritime Network Frederikshavn stadig en stor opgave foran sig med faldende befolkningstal.

Derfor arbejder Maritime Network Frederikshavn da også videre med fokus på fastholdelse og tiltrækning af unge til den maritime branche.

– Maritime Network Frederikshavn ser frem til at fortsætte arbejdet med at oplyse og inspirere de unge generationer om de spændende karriereveje, der er tilgængelige inden for den maritime sektor. Årets Maritime Career Day har uden tvivl sat et aftryk hos de deltagende skoleelever, og vi ser frem til at følge deres rejse mod en fremtid i den maritime verden, slutter Christina Ørskov.

MARTEC lagde hus til og var tovholder på uddannelsesløbet i samarbejde med EUC Nord, Frederikshavn Gymnasium & HF, Frederikshavn Handelsskole og TECH College, der alle havde poster i uddannelsesløbet. Det virtuelle maritime læringsspil – Seven Seas – blev stillet til rådighed og afviklet af Danske Rederier, og Frederikshavn Handelsskole lagde lokaler til og sørgede for det nødvendige elektroniske udstyr.

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:


– Christina Ørskov, formand Maritime Network Frederikshavn, 20 63 11 33, co@orskov.dk
– Pressehenvendelser kan ske til Mick Anderson, kommunikationsansvarlig Erhvervshus Nord, 27 11 44 50 eller på mail til mika@erhvervshusnord.dk

FAKTA:
Maritime Network Frederikshavn er en forening med et netværk af både små og store virksomheder og uddannelsesinstitutioner med tilknytning til den maritime branche på og omkring Frederikshavn Havn. Et af foreningens vigtigste strategiske fokuspunkter er at brande og synliggøre uddannelses-, job- og karrieremuligheder i den maritime branche.

Foreningens hjemmeside: https://www.maritimenetwork.dk/da/

  • Der deltog 414 elever fra 9. og 10. klassetrin
  • Sponsorer af eventet er:
    • Orskov Yard A/S
    • Sparekassen Danmark
    • Spar Nord
    • VMS Group
    • Danske Maritime
  • Disse virksomheder har arrangeret events og fik besøg af de unge mennesker:
    • CRALOG i samarbejde med Hytek
    • Erhvervshus Nord
    • EUC Nords administration
    • Flådestation Frederikshavn
    • Frederikshavn Havn
    • HjulmandKaptain
    • Hotel Frederikshavn
    • KS Maskinteknik A/S
    • MAN Energy Solutions
    • Mariendal
    • ME Production
    • Nordjyske Bank
    • Norisol
    • Orskov Yard A/S
    • Conradsen
    • Scanel International A/S
    • SH Group
    • Stæhr Industries
    • TESS Frederikshavn
    • SVANEHØJ

400 elever snuser til maritime karrierer

Der bliver fyldt med unge mennesker på havnen, på kontorer og på de maritime uddannelser, når der 21. september igen afholdes Maritime Career Day.

FREDERIKSHAVN: Det er meget bedre for unge mennesker at komme ud og opleve maritime fag og tilknyttede uddannelser end at læse om dem i en bog.

Det mener man i Maritime Network Frederikshavn (MNF), og derfor er en række maritime virksomheder og uddannelsesinstitutioner gået sammen om at lave en fælles inspirationsdag for 9. og 10. klasses elever på folke-, privat- og efterskoler i Frederikshavn Kommune.

– Formålet er at åbne de unges øjne for de mange spændende og varierende uddannelses-, job- og karrieremuligheder, der er i den nordjyske maritime branche, siger Christina Ørskov, der er formand i Maritime Network Frederikshavn.

Dagen starter med en seance i Frederikshavn Kirke, hvor de mange hundrede elever får information om dagen, inden de hopper på cykler og kører ud til aktiviteter hos de deltagende virksomheder og uddannelsesinstitutioner.

På dagen besøger alle elever to virksomheder, de gennemgår et uddannelsesløb hos MARTEC med deltagelse af Frederikshavn Gymnasium & HF, Frederikshavn Handelsskole, EUC Nord og TECH College – og endelig prøver eleverne kræfter med flere forskellige arbejdsområder i den maritime branche via det virtuelle læringsspil Seven Seas, der stilles til rådighed af Danske Rederier.

– Vores ambition er, at der skal være noget for alle, og at alle elever på dagen møder noget, som de kan se sig selv i. Vi vil have dem til at se muligheder og indse, at man ikke behøver rejse væk for at få sig en uddannelse, og at man sagtens kan skabe sig en karriere lokalt, uddyber Christina Ørskov.

Maritime Career Day er et stort arrangement, der kræver masser af koordinering, når mere end 400 elever skal fordeles på 42 hold og cykle rundt til 21 forskellige locations. Udover unge fra kommunen folkeskoler deltager der også unge fra Ranum Efterskole og Hørby Efterskole, og de bliver fulgt på dagen af et stort hold voksne cykelguider, der sørger for, at den stramme tidsplan holder.

– Vi glæder os til at vise den maritime branche frem, og vise de unge, at der også er gode jobs at få her i området, uanset om man helst vil stå med et stykke værktøj i hånden, designe et element på en computer, fremstille det ude på værkstedet eller sidde med ved bordet, når der skal forhandles millionkontrakter hjem. Vi har noget til alle jer unge mennesker, lyder det fra Christina Ørskov.

Maritime Career Day afholdes af netværket Maritime Network Frederikshavn, netværkets medlemsvirksomheder, Uddannelse- og Erhvervsvejledningen i Frederikshavn Kommune og en række samarbejdspartnere herunder Dansk Metal Vendsyssel.

  

FAKTA:

  • Maritime Network Frederikshavn er en forening med et netværk af både små og store virksomheder og uddannelsesinstitutioner med tilknytning til den maritime branche på og omkring Frederikshavn Havn.
  • Et af foreningens vigtigste strategiske fokuspunkter er at brande og synliggøre uddannelses-, job- og karrieremuligheder i den maritime branche.
  • Der deltager 416 elever fra 9. og 10. klassetrin
  • Sponsorer af eventet er:
    • Orskov Yard A/S
    • Sparekassen Danmark
    • Spar Nord
    • VMS Group
    • Danske Maritime
  • MARTEC lægger hus til og er tovholder på uddannelsesløbet i samarbejde med EUC Nord, Frederikshavn Gymnasium, Frederikshavn Handelsskole og TECH College, der alle har poster i uddannelsesløbet.
  • Det virtuelle maritime læringsspil – Seven Seas – stilles til rådighed og afvikles af Danske Rederier, og Frederikshavn Handelsskole lægger lokaler til og sørger for det nødvendige elektroniske udstyr.
  • Disse virksomheder har arrangeret events og får besøg af de unge mennekser:
    • CRALOG i samarbejde med Hytek
    • EUC Nords administration
    • Erhvervshus Nord
    • Flådestation Frederikshavn
    • Frederikshavn Havn
    • HjulmandKaptain
    • Hotel Frederikshavn
    • KS Maskinteknik A/S
    • MAN Energy Solutions (2 besøg)
    • Mariendal
    • ME Production
    • Nordjyske Bank
    • Norisol
    • Orskov Yard A/S
    • Conradsen
    • Scanel International A/S
    • SH Group
    • Stæhr Industries
    • TESS Frederikshavn
    • SVANEHØJ

Læs mere på foreningens hjemmeside: https://www.maritimenetwork.dk/da/

For yderligere oplysninger, kontakt venligst:

– Christina Ørskov, formand Maritime Network Frederikshavn, 20 63 11 33, co@orskov.dk
– Pressehenvendelser kan ske til Mick Anderson, kommunikationsansvarlig Erhvervshus Nord, 27 11 44 50 eller på mail til mika@erhvervshusnord.dk

Lærling ved MAN Energy Solutions modtager Roblon Fondens Uddannelsespris

I forbindelse med erhvervsarrangementet Vækst og Vilje i Frederikshavn uddeles Roblon Fondens Uddannelsespris, hvor skibsmontørlærling Alexander Høeg fra MAN ES er én af fire prismodtagere.

Med uddannelsesprisen, der er stiftet af Roblon Fonden, følger der udover den store ære 25.000 kroner.

Alexander Høeg er glad og meget stolt over være indstillet til prisen af EUC Nord, som han er tilknyttet under skibsmontøruddannelsen. Han føler med indstillingen, at EUC Nord har givet ham et kæmpe skulderklap.

Prisen hædrer studerende i Vendsyssel, der har udmærket sig enten i form af iværksætteri og entreprenørskab eller faglighed. Alexander Høeg tildeles prisen på høj faglighed. Han startede på maskinmesteruddannelsen, men fandt efter nogle semestre ud af, at han brændte for at komme ud og arbejde med faget. I skibsmontøruddannelsen har han qua sin tid på maskinmesteruddannelsen, derfor en stor teoretisk viden at trække på. Solid teori kombineret med stor nysgerrighed på at arbejde med faget har resulteret i et højt fagligt niveau.

Alexander er ekstremt selvstændig, tager aktivt ansvar for egen læring, og han vil meget gerne udfordres fagligt. Han har desuden igennem læretiden haft mange rejser til kunder ude i verden, og hans høje faglighed gør sig bemærket i, at der er kunder, der direkte efterspørger ham til jobs” fortæller Susanne Winther, lærlingeansvarlig ved MAN ES.

Susanne Winther fortæller videre, at Alexander er formand for lærlingeklubben på MAN ES, hvor socialt samvær er i højsæde, og han sidder som lærlingerepræsentant i det lokale uddannelsesudvalg på EUC Nord. Ud over at have fokus på faglighed, vægter Alexander højt også at arbejde for fællesskabet og erhvervsuddannelserne.

”Vi er hos MAN ES meget stolte over, at Alexander har modtaget Roblon Fondens Uddannelsespris, som i dén grad er med til at highlighte erhvervsuddannelserne”, slutter Susanne Winther.  

Alexander Høeg er udlært til sommer, og når læretiden er slut, starter en ny epoke, hvor han glæder sig til at bygge endnu mere viden ovenpå uddannelsen.

Min faglige udvikling hænger tæt sammen med min læreplads. MAN ES har vist mig tilliden til at lade mig vise, hvad jeg kan. Udover at mit lærested har givet mig mulighederne for at blive så dygtig som mulig, har jeg også være omgivet af et hav af dygtige svende, som har givet mig tips og tricks indenfor faget. Alle mine kolleger skal derfor også have en stor ros”, udtaler Alexander Høeg, der er vildt stolt over at kunne skrive Roblon Fondens Uddannelsespris på CV´et.

Alexander Høeg har som lærling hos MAN ES været omfattet af Lærlingeordningen ved Erhvervsservice Nord. Lærlingekoordinator Anette H. Sørensen har fulgt Alexander gennem læretiden, og set en ung mand med ambitioner og en ung mand mange kan være stolte af – ikke mindst hans familie, der er med til at fejre den store dag.

Virksomhederne bag lærlingeordningen er MAN Energy Solutions, Orskov Yard, Hirtshals Yard, Vestkajens Maskinværksted, Mariendal Electrics, Soft & Teknik, Alfa Laval, RASI Maskinfabrik, SeaMech, EnTech Marine og SVANEHØJ. Lærlingeordningen tæller i alt 60 lærlinge.

L&N Supply Ships modtager Iværksætterprisen 2022

Tre års rejse fra to mand og en slæbebåd til i dag tre ejere, 30 ansatte og tre fartøjer blev i dag belønnet, da L&N Supply Ships modtog Iværksætterprisen 2022.

Det skete ved dagens traditionsrige Erhvervs- og Kulturarrangement Vækst og Vilje, hvor erhvervslivet fra hele Frederikshavn Kommune samles én gang om året for at hylde de kolleger, der har gjort det særligt godt i året, der er gået. Arrangementet blev afholdt i Det Musiske Hus.

L&N Supply Ships modtog prisen af formanden for Frederikshavn Erhvervsråd Karl Erik Slynge, der i sin tale kom ind på, at L&N Supply Ships er en del af et meget stærkt felt af 5 nominerede virksomheder. Alene det at blive nomineret er en hædersbevisning, og når man så vinder, er der al mulig grund til at være stolt. Ikke mindst af de 30 nye jobs, der er skabt, som et værdifuldt bidrag til kommunens vækst og udvikling.

Shipping- og bugservirksomheden L&N Supply Ships servicerer skibstrafikken ud for Skagen med proviant, besætningsskift, sejlads med teknikere m.v. og har desuden en stor slæbebåd beskæftiget ved byggeriet af den ny Storstrømsbro.

Det er en stor glæde for Maritime Network Frederikshavn at ønske ejere og ansatte hos vores medlemsvirksomhed tillykke med den fornemme pris.

Nyuddannet skibsmontør ved Orskov Yard A/S modtager Roblon Fondens Uddannelsespris 2022

Frederik Thorsen Pedersen, der har stået i lære i 3½ år hos Orskov Yard som skibsmontør, er stolt over at modtage prisen på erhvervstræffet ”Vækst og Vilje 2022”

Det er EUC Nord, der har indstillet Frederik til den æresfyldte pris. Prisen hædrer studerende, der har gjort sig bemærket i forhold til iværksætteri, entreprenørskab og høj faglighed. Juryen i Roblon Fonden har tildelt prisen til Frederik Thorsen Pedersen fordi han har udmærket sig på sin høje faglighed.

Frederik har igennem sin læretid udviklet sig til en faglig meget dygtig svend med udpræget naturtalent for skibsmontørfaget. På Orskov Yard A/S er opgaverne ofte skitseret på bagsiden af en mælkekarton, og her viser Frederik sig som problemløseren, der altid har ja-hatten på, og ser løsninger fremfor forhindringer.

”Frederik har fødderne solidt planet i jorden med et lunt glimt i øjet, og han er ligefrem og ærlig” fortæller mester Henrik Blokhus fra Orskov Yard A/S. ”Han forstår den værkstedshumor, som er dagligdag på værftet, og han er en rigtig god kammerat. Og som den dygtige håndværker han er –  der gerne udfordrer de garvede og dygtige svende, når opgaverne skal løses –  er han yderst vellidt af svendene. Oveni er han mødestabil og fleksibel, og Frederik lever derfor også op til de krav, som er af højeste prioritet for værftet i rekrutteringen af medarbejdere” fortæller Henrik Blokhus.

Christina Ørskov, direktør Orskov Yard A/S er stolt og meget beæret over, at én af værftets lærlinge modtager Roblon Fondens Uddannelsespris.

”Som virksomhed er det altafgørende for os, at vi har adgang til den kvalificererede arbejdskraft, som vi har brug for”, udtaler Christina Ørskov. ”Vi uddanner lærlinge i stort antal med henblik på, at de efter endt læretid forbliver hos os som svende. Frederik Thorsen Pedersen er et godt eksempel herpå. Han blev udlært i januar i år, og er godt i gang som nysvend. At tage en erhvervsuddannelse er et super godt valg og med Frederiks menneskelige og faglige kompetencer, placerer han sig helt i toppen af morgendagens arbejdskraft. At modtage Roblon Fondens uddannelsespris bekræfter mig i dén opfattelse”, slutter Christina Ørskov, der glæder sig over at være med til at fejre prisoverrækkelsen i selskab med Frederiks familie.

Frederik har været omfattet af den maritime lærlingeordning, der til dagligt huses af MARLOG, og lærlingekoordinator Anette H. Sørensen, der er med til at rekruttere mange lærlinge i løbet af et år, er ikke overrasket over, at Frederik i dag står på podiet og modtager uddannelsesprisen.

”Frederik er opvokset på Læsø, søn af en hummerfisker, der har lært ham, hvad faglig stolthed er for en størrelse, og i løbet af sin opvækst har Frederik haft fingrene i alt muligt mekanisk. Frederik er et pragteksempel på begrebet ”kloge hænder”. Kæmpe stort tillykke med Roblon Fondens Uddannelsespris.

Den maritime lærlingeordning tæller udover Orskov Yard desuden virksomhederne EnTech Marine, RASI Maskinfabrik, Hirtshals Yard, Vestkajens Maskinværksted, SeaMech, Alfa Laval, MAN Energy Solutions, Soft & Teknik samt Mariendal Electrics.

 

Fakta om den maritime lærlingeordning

Den maritime lærlingeordning er et samarbejde mellem 10 maritime virksomheder, som har ansat en fælles ressource til at tiltrække flere lærlinge til den maritime branche, højne kvaliteten i uddannelserne, understøtte virksomhederne i håndteringen af lærlinge samt koordinere en turnusordning mellem partnerne således, at virksomhederne hjælper hinanden med at uddanne deres lærlinge bedst muligt til fremtiden. Partnere i ordningen er: Orskov Yard A/S, MAN Energy Solutions, Hirtshals Yard A/S, Soft & Teknik A/S, Mariendal, Vestkajens Maskinværksted A/S, Alfa Laval, RASI Maskinfabrik A/S, EnTech Marine A/S og SeaMech. Ordningen huses af MARLOG – Danmarks officielle klyngeorganisation for det maritime erhverv og logistik – læs mere her www.marlog.dk

Fontenay bliver en del af TESS

Foto: af Mette Harbo Rasmussen (Fontenay)

Uffe de Fontenay har solgt Fontenay A/S til TESS. Fremover sidder Michael Larsen i direktørstolen.
Fra Venstre: Bent-Ole Hilbert, Michael Larsen, Uffe de Fontenay og Sebastian Kongslund Nielsen

Både TESS og Fontenay leverer slanger og komponenter til industrien samt samler, tryktester og servicerer slanger. Nu bliver de to virksomheder til én for at give kunderne en endnu stærkere samarbejdspartner.

TESS Danmark har pr. 9. marts overtaget Fontenay A/S. De to slangespecialister har produktporteføljer, der på mange områder supplerer hinanden og giver TESS endnu flere ben at stå på, ikke mindst på det Danske marked. Overtagelsen vil fremover give kunder i begge virksomheder de bedste og mest innovative produkter og løsninger.

Den tidligere ejer i Fontenay A/S, Uffe de Fontenay, ser salget som et udtryk for rettidig omhu:

”Vi har i Fontenay A/S gennem de seneste år konsolideret vores position i markedet og tiden er inde til at tilføre virksomheden flere muskler i form af kapital og viden, så vi kan vækste. Det får vi med TESS i ryggen. Jeg har valgt TESS, fordi det har været vigtigt for mig at finde en køber, som kan planlægge langsigtet og vil videreføre alle aktiviteter til glæde for kunder og leverandører”, fortæller han.

Styrker forretningen nationalt og internationalt
TESS, som er et privatejet norsk selskab med globale aktiviteter, er en af Europas største leverandører af slanger og tilhørende services. TESS’ værdigrundlag bygger på ordentlighed og uafhængighed, som matcher Fontenays værdier. TESS skal gennem kontinuerlig vækst sikre og udvikle gode arbejdspladser og med opkøbet af Fontenay opnår man en ny milepæl i vækststrategien for TESS på det danske marked.

”Både Fontenays og TESS’ kunder efterspørger høj kvalitet, fleksibilitet og lokal tilstedeværelse. Med overtagelsen kan vi sammen tilbyde eksisterende og fremtidige kunder et endnu bredere spekter af services og tjenester. Vi glæder os meget til at få Uffe og hans yderst kompetente medarbejde med på holdet i TESS Danmark”, siger direktør i TESS Danmark Michael Larsen, som også sætter sig i direktørstolen fremadrettet.

Fontenay bliver i Middelfart
Det er en stærk spiller, der overtager Fontenay. Opkøbet betyder dog ikke store ændringer for medarbejderne og kunder i Fontenay.

”TESS er en virksomhed, som holder fast i styrkerne i de virksomheder, de overtager, og overfører til den øvrige del af forretningen. De har hele tiden fokus på at udvikle, og det er vigtigt for mig, fortæller Uffe de Fontenay, som glæder sig over at være en del af TESS.

Selvom TESS har afdelinger i Esbjerg og Frederikshavn, så bliver Fontenay i Middelfart med Uffe de Fontenay på holdet.

Pressekontakt
For mere information kontakt Uffe de Fontenay, tlf. 7620 1280 – ufo@fontenay.dk eller Michael Larsen, tlf. 8182 5910 – mil@tess.eu

Link til hjemmeside: www.fontenay.dk eller www.tesshose.dk

65 nye maskinmestre dimitterer fra MARTEC

Torsdag var flaget hejst hos MARTEC, da 65 nye maskinmestre skulle sendes ud i ”den virkelige verden”. Halvdelen af dimittenderne har allerede landet deres første job.

Repræsentanter fra erhvervslivet, undervisere med flere ønskede dimittenderne tillykke og gav gode råd med på vejen. Talerrækken bestod af MARTECs direktør Pia Ankerstjerne, Anne Windfeldt Trolle, Direktør Danske Rederier, Thomas Leander, Site Manager MAN Energy Solutions og dimittend Kristian Nedergaard Poulsen, som både har været formand for studierådet på MARTEC og siddet i MARTECS bestyrelse.

”Bliv ved med at lære nyt, så får I et tilfredsstillende og inspirerende arbejdsliv. Se verden, udnyt at I har fået en uddannelse, som I kan bruge internationalt. Det er givende at lære at arbejde i lande med andre skikke og kulturer, og netop evnen til at samarbejde er det mest fremtrædende krav til maskinmestre. Men husk at komme hjem til Nordjylland igen, vi har hårdt brug for jer og har masser af spændende jobs at tilbyde”, lød rådet fra direktør Pia Ankerstjerne.

Direktør for Danske Rederier, Anne Trolle udtrykte i sin tale håb om, at nogle af maskinmestrene ville vælge en karriere til vands, selv om hun godt ved, at maskinmestrene som generalister har super mange områder at vælge imellem.

”De pårørende bør også have et bevis”
Forslaget var site manager Thomas Leanders fra MAN Energy Solutions. Han er selv tidligere studerende på MARTEC og ved om nogen, hvad uddannelsen kræver. I sin tale fokuserede Thomas på værdien af eksamensbeviset og dimittendernes mulighed for at bruge uddannelsen globalt og i arbejdet med grøn omstilling. Til de pårørende var der også et godt råd om at bakke op om dimittendernes karriereønsker, også hvis det fører dem til udlandet.

Uddeling af priser

Der blev uddelt en række priser til dimittender, som i studietiden har gjort sig ekstra positivt bemærket, fagligt såvel som socialt.

• Rederiet A. P. Møllers præmie gik til Daniel Dannerelv. Gaven gives til en studerende, som lever op til kravene fra MÆRSK om flid, omgængelig og opmærksom. Daniel har desuden opnået et snit på 10,5.
• Uddannelseschef Jan Jacobsen uddelte på vegne af Borgmester Birgit Hansen den traditionsrige kogebog til Markus Leander Nielsen-Gøgsig og på vegne af Maskinmestrenes Forening gaver til to studerende: Kristian Nedergaard Poulsen og Magnus Yde Johansen
• Formand for MARTEC Maskinmesterklub, Arly Nielsen, uddelte pengegave til Steffen Richard.

Bedste værkstedskoleprojekt
Prisen på 5.000 kr. til bedste værkstedsskoleprojekt blev uddelt af Lene Bildtoft på vegne af Maritime Network Frederikshavn til Andreas Hougaard, Abdullahi Mahamed, Hussein Awale, Gustav A. Mortensen og Johs G. Johnsen.

Prisen gik til projektet You snooze, you loose!, som er et anderledes og sjovt projekt, der via en luftcylinder vipper folk ud af sengen, når de trykker på snooze-funktionen. Værkstedsskoleprojektet udarbejdes i forbindelse med det maskintekniske forløb, som alle med en studenterbaggrund skal gennemføre i uddannelsens begyndelse.

Her er de 65 nye maskinmestre
Følgende modtog deres bevis fra MARTEC som maskinmester for at have gennemført professionsbachelor-uddannelsen i maritim og maskinteknisk ledelse og drift (Bachelor of Technology Management and Marine Engineering)

Andreas Asferg Andersen, Jacob Aae Hafsjold Andersen, Kasper Friis Skov Andersen, Lasse Thodberg Andersen, Rasmus Bang Andersen, Rasmus Koch Andreasen, Anders Vangsted Bak, Meick Boye Balle, Casper Haugaard Banch, Anders Linder Christensen, Lau Nejsig Christensen, Peter Anker Christensen, Rasmus Bloksgaard Christensen, Rene Brink Christensen, Daniel Dannerelv, Emil Kleis Derosche, Nicolai Charles Duus, Jeppe Munk Frandsen, Lasse Anker Frederiksen, Christian Hjelm Hansen, Christian Skaanning Hansen, Jacob Thostrup Hansen, Jonas Adsen Hansen, Mikkel Hansen, Rasmus Gullev Hansen, Christian Haumann, Kasper Bo Hjardemål, Magnus Hvid Jacobsen, Michael Kjærsgaard Jakobsen, Daniel Langhoff Jensen, Jens-Emil Høholt Jensen, Magnus Yde Johansen, Oliver Hjørringgaard Jørgensen, Jonas Eskerod Qvistorff Kanstrup, Kristoffer Dahl Kjær, Thomas Østergård Krogh, Kaare Larsen, Peter Larsen, Mads Lund, Adam Mizori, Daniel Skriver Nielsen, Lasse Haugaard Nielsen, Mikael Niemann Nielsen, Markus Leander Nielsen-Gøgsig, Niklas Allan Frederiksen Kirketerp, Andrea Nyeman-Thode, Thomas Krogh Nøhr, Jens Egtved Nørgaard, Aleksandra Anna Okowinska, Kira Orbe, Mikkel Bang Overgaard, Anton Houen Pedersen, Kristian Nedergaard Poulsen, Paw Eistrup Poulsen, René Poulsen, Mikkel Mick Rasmussen, Steffen Richard, David Seistrup, Morten Nymark Skovbo, Jakob Levin Skovdal, Jesper Albert Sørensen, Thomas Nødskou Sørensen, Nicklas Guldhammer Thomsen, Rasmus Djernes Vestergaard, Alexander Vinther.

 

Fakta
MARTEC er et maritimt og polyteknisk uddannelsescenter som udbyder alle de maritime uddannelser i Danmark. Uddannelserne spænder fra grunduddannelser til videregående polytekniske og nautiske uddannelser. Institutionen udbyder den grundlæggende maritime uddannelse som skibsassistent, maritim student (HF-søfart), skibsmaskinist, sætte-, kyst- eller fiskerskipper og skibsfører samt professionsuddannelserne som skibsfører og maskinmester. MARTEC administrerer Skoleskibet DANMARK og driver tillige en omfattende kursusvirksomhed med fokus på certifikatgivende kurser inden for det maritime, offshore og vindenergiområdet. Mere information på www.martec.dk

Kontaktpersoner
Direktør Pia Ankerstjerne; tlf.: 9620 8888; e-mail: pan@martec.dk
Leder af kommunikation Anette Grønhøj; tlf.: 2947 7403, e-mail: ang@martec.dk

MARTEC og Diving2000 i samarbejde om erhvervsdykkeruddannelse

Med godkendelsen fra Søfartsstyrelsen har MARTEC og Diving2000 sammen skabt et nyt center for Erhvervsdykkeruddannelser. Uddannelsen finder sted hos Diving2000 i Odense, mens den maritime forankring af uddannelsen er hos MARTEC i Frederikshavn.

Det nye samarbejde mellem Diving2000 og MARTEC er resultat af længere tids overvejelser hos begge parter om at etablere et nyt center for erhvervsdykkeruddannelsen.

”Det kan se nemt ud at være erhvervsdykker, men det er krævende opgaver, der sætter helt specielle krav til
viden og sikkerhed. Vores uddannelser sikrer at dykkerne har deres viden og sikkerhed på plads, når de
springer i vandet for at udføre deres arbejde.” siger Jan Laurenborg Olsen fra Diving 2000 og fortsætter:

”MARTEC udbyder alle maritime uddannelser samt certifikatgivende kurser til erhvervslivet, og tilbyder den
højeste kvalitet. Derfor er MARTEC den helt rigtige samarbejdspartner for os.”

Hos MARTEC i Frederikshavn hilser man også samarbejdet velkomment:

”Uddannelsen til erhvervsdykker er et godt supplement til vores maritime uddannelser og kurser til erhvervslivet,” fortæller uddannelseschef Kenneth Kirkegaard, MARTEC og supplerer:

”Jeg er selv uddannet erhvervsdykker og har kendt Diving 2000 i mange år. De borger lige som os for høj
kvalitet og baserer sig på de samme værdier, som vi har her hos MARTEC, så det er et oplagt samarbejde.”

Kursuschef MARTEC Thomas Bondesen uddyber:

”Erhvervsdykkeruddannelsen er et godt valg som start på en karriere som selvstændig inden for dykning,
hvis du i forvejen er uddannet maskinmester, skibsassistent, skibsfører eller har en håndværksmæssig baggrund.”

Det skal være sjovt at lære
Både MARTEC og Diving2000 har haft fokus på at skabe en uddannelse, hvor processen er lige så vigtig som
resultatet. Det skal være sjovt at lære, der skal være god tid til kursisten og samtidig skal så mange dyk som
muligt være i havet. Til de indendørs dyk råder Diving2000 over egne poolfaciliteter.

Erhvervsdykkeruddannelsen i Odense er i fuld gang. Den første testuddannelse er gennemført til deltagernes fulde tilfredshed.

”Et rigtig godt og velgennemført kursus af Jan og Diving2000. Vejret kan drille, men Jan var hele tiden et par
dage i forkøbet på dykkermulighederne og kurset blev hurtigt justeret. Kursusmiljøet er seriøst med godt
humør og god sparring mellem kursisterne. Vores individuelle baggrunde blev inddraget på kurset i alle forskellige sammenhænge”, fortæller Per Aaskov, som deltog på kurset.

Jens Thidemann deltog også er og ligeledes begejstret:

”Meget kompetent undervisning, både teoretisk og praktisk. Højt fagligt niveau. Afslappet og hyggeligt –
men seriøst læringsmiljø. Udbytterigt og udviklende. Levede mere end op til mine mål og høje forventninger.”

Erhvervsdykkeruddannelsen har en bred målgruppe
Kurset henvender sig til alle, som har en interesse for dykning eller som skal bruge erhvervsdykkercertifikatet i forbindelse med deres erhverv. Det kan være marinebiologer, ingeniører eller ansatte i brandvæsenet
eller beredskabsstyrelser. Med en central placering i Odense forventer man at kunne tiltrække kursister fra
hele landet. Der er plads til 6-8 deltagere på hvert hold.

Vil man vide mere om uddannelsen til erhvervsdykker, er der information på www.diving2000.com eller
www.martec.dk/kurser
_____
Om MARTEC
MARTEC er et maritimt og polyteknisk uddannelsescenter som udbyder alle de maritime uddannelser i Danmark. Uddannelserne spænder fra grunduddannelser til videregående polytekniske og nautiske uddannelser. Institutionen udbyder den grundlæggende maritime uddannelse som skibsassistent, maritim student (HF-søfart), skibsmaskinist, sætte-, kyst- eller fiskerskipper og skibsfører samt professionsuddannelserne som skibsfører og maskinmester. MARTEC administrerer Skoleskibet DANMARK og driver tillige en omfattende kursusvirksomhed med fokus på certifikatgivende kurser inden for det maritime, offshore og vindenergiområdet. Mere information om MARTEC og Skoleskibet DANMARK på www.martec.dk

Om Diving2000
Diving 2000 er et 5 stjernet PADI dykkercenter, beliggende i hjertet af Odense. Dykkercenteret har eksisteret siden 1987 og har mange års erfaring med dykkerkurser og dykkerudstyr. Diving2000 arrangerer også dykkerrejser til hele verden. Diving 2000 er det eneste dykkerbutik & dykkercenter i Danmark godkendt af Søfartsstyrelsen til at uddanne erhvervsdykkere. Du kan blive uddannet erhvervsdykker til 30 meter og 9 meter samt dykkerassistent og erhvervsdykkerrelateret førstehjælp.

Kontaktpersoner
MARTEC
Kursuschef, Thomas Bondesen, tlf. +45 9620 8860 eller mail tbo@martec.dk

Diving2000
Souschef, Tobias Theil Madsen, tlf. +45 6613 0049 eller mail ttm@diving2000.dk

Maritime Network Frederikshavn


Webbureau ITTP
Maritime Network Frederikshavn - logo
Cookiepolitik

Hvad er en cookie?

En cookie er en lille datafil, som bliver gemt på din computer, tablet eller mobiltelefon. En cookie er ikke et program, der kan indeholde skadelige programmer eller virus.

Hjemmesidens brug af cookies

Cookies kan være nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere. Cookies hjælper os desuden med at få overblik over dit besøg på hjemmesiden, så vi løbende kan optimere og målrette hjemmesiden til dine behov og interesser. Cookies husker f.eks., hvad du har lagt i en eventuel indkøbskurv, om du tidligere har besøgt siden, om du er logget ind og hvilket sprog og valuta, du gerne vil have vist på hjemmesiden. Vi bruger også cookies til at målrette vores annoncer over for dig på andre hjemmesider. Helt overordnet anvender vi cookies som del af vores service til at vise indhold, der er så relevant som muligt for dig.

Hvor længe bliver cookies gemt?

Det varierer, hvor længe en bestemt cookie bliver opbevaret på dine enheder og browsere. En cookies levetid beregnes ud fra dit seneste besøg på hjemmesiden. Når cookiens levetid udløber, bliver den automatisk slettet. Alle vores cookies' levetid fremgår i vores cookiepolitik.

Sådan afviser eller sletter du cookies

Du kan altid afvise alle -/tredjepartscookies fuldstændig ved at ændre indstillingerne i din browser på din computer, tablet eller telefon. Hvor du finder indstillingerne afhænger af, hvilken browser du anvender. Du skal dog være opmærksom på, at hvis du afviser alle -/tredjepartscookies, vil der være funktioner og services, du ikke kan anvende på hjemmesiden (fordi disse er afhængige af cookies).
Du kan fravælge cookies fra Google Analytics her.

Hvordan sletter man cookies?

Cookies du tidligere har accepteret, kan sagtens slettes. Hvordan du sletter disse afhænger af den browser du bruger (Chrome, Firefox, Safari etc.) og på hvilken enhed (mobil, tablet, pc, mac).
Det er typisk under Indstillinger - Sikkerhed og Privatliv, men kan variere fra browser til browser. Hvilken enhed/browser bruger du - klik på det relevante link:

Ændring af dit samtykke

Du ændrer dit samtykke ved enten at slette cookies fra browseren eller ved at ændre dit oprindelige valg i menuerne til venstre.